De unge Københavere, Christian, Rosa og Nicolaj bliver nødt til at bo i den vestjyske by Varde hos deres bedste- forældre hele december måned. Vildt nedern, synes de. Men opholdet viser sig at blive helt anderledes end forventet. Nye venskaber opstår, mystiske hændelser finder sted og snart er de alle involveret i en kamp om hele byens overlevelse.
‘En Julefortælling’ er en kalenderbog, som egner sig til både
børn og voksne samt til fælleslæsning.
Når jeg nu fortæller om min december måned, kan jeg godt høre, at meget af det lyder vildt syret og urealistisk, men det var virkelig, hvad der skete….
1. december vil altid gå over i Møllerfamiliens historie, som der hvor Far og Mor lavede deres absolut største ups-vi-har-vist-glemt-at-fortælle-om-vores-planer-stunt.
Vi havde været i det Kongelige Teater – slæbt derind af Mor, som altid mener, at børn skal introduceres for så meget kunst som overhovedet muligt. Denne gang var det en ballet. Jeg ved ikke, på en måde var det helt vildt, hvad de kunne gøre med deres kroppe, og musikken var også god – sådan jazzet på den gammeldags måde – på den anden side begyndte jeg at kede mig efter noget tid. Bevægelserne var lidt det samme hele tiden, og pigerne var alt for tynde, syntes jeg. Men det plejer altid at være hyggeligt BAGEFTER Mors ”kunstaftener”. Vi går på cafe eller hjem til os selv og hygger. Den aften gik vi over Kongens Nytorv.
Det småregnede. Hele november måned havde været sådan, men i vejrudsigten dagen før havde meteorologen peget på nogle vindstrømme, der ville komme ovre fra de sibiriske stepper, og SÅ skulle der komme sne om nogle dage. Det glædede jeg mig sindssygt til. I det hele taget var jeg i godt humør. I skolen havde vi øvet og øvet på Händels Messias, som vi skulle opføre i Domkirken den sidste weekend i december, og jeg begyndte at føle, at noderne var andet end en hel masse c ́er, d ́er og h ́er, men faktisk blev til musik og gav mening, når jeg sang dem.
Jeg var også glad, fordi Mor og Far endeligt havde taget sig sammen og hjulpet mig med at indrette mit værelse, som jeg gerne ville have det, så det var på plads, og Mozart – vores hyrdehund – var blevet rask igen efter en omgang dårlig mave, hun havde fået, fordi Christian var kommet til at glemme sin tallerken med kyllingeben på gulvet ude foran sit værelse. Selvfølgelig havde Mozart spist dem og fået splinter i sine tarme, sagde dyrlægen, da Mor og jeg var derhenne med hende.
(Uddrag fra 1. december)
Hvad får en tilflytter til Varde, en Københavnerpige, til at skrive en julefortælling med Varde og én af byens mange nisser som omdrejningspunkt. Svaret er enkelt: Begejstring.
Ellen Mønsted har skrevet en julefortælling, som hun håber kan være med til at nedbryde fordomme mellem dem, der bor i hovedstaden, og dem, der bor i provinsen. Som tilflytter fra København er hun selv ovenud begejstret for at bo langt mod vest.
Eller send en mail til 8191@bogpost.dk
Eller ring på telefon 75 22 00 40
